Kroppen er 72 år gammel, og skavankerne er tydelige.
Når man tænker på forhindringsløb med hund, forestiller man sig måske ikke en 72-årig mand, der tager udfordringen op sammen med sin trofaste australske fårehund, Tulkas. Men det er præcis, hvad Per Bracher gjorde, da han besluttede sig for at deltage i K9Biathlon for alle i Mariager. Denne begivenhed, som kombinerer hundesport og fysisk udfordring, blev en uforglemmelig oplevelse for Per og hans familie.
“Godt gået, kæmpe respekt, tøffing, sådan, bravo, sejt, fabelagtigt fantastisk, vilje af stål. Det er nogle af de kommentarer, som kom på min Facebook-side, efter jeg havde gennemført K9 Biathlon i Mariager og lagt en video ud af løbet.”
– Per Bracher
Fysik eller vilje!
Det hele begyndte med en SMS fra Pers datter, som var på ferie i Australien. Hun havde opdaget, at der skulle afholdes et K9-løb i Mariager, og hun foreslog, at de skulle deltage som familie. Selvom Per kendte til K9-klubben fra Mariager, som han ofte havde set træne forbi hans baghave, var det denne gang noget helt særligt. Det var ikke kun en løbetur med hunden; det var et forhindringsløb med udfordringer, der krævede både fysik og vilje.
For Per var beslutningen om at deltage ikke let. Som 72-årig med en brækket benhistorie fra 12 år tidligere, hvor han kørte slæde med sine hunde, vidste han, at fysikken måske ikke helt kunne følge med. Men da hans datter, søn og barnebarn besluttede sig for at deltage, kunne han ikke modstå fristelsen. “Viljen kunne måske godt overvinde fysikken,”
SKAL – SKAL IKKE?
Forberedelserne til K9Biathlon – en familieindsats!
Med to hunde fra hans datter var planen klar: “Min datter og barnebarn skulle løbe lørdag, mens min søn og jeg skulle afsted om søndagen,” fortæller Per Bracher, der var parret med Tulkas, en seks år gammel australsk fårehund. “Sjovt nok havde Tulkas fødselsdag den 11. august, den dag vi skulle løbe,” tilføjer han.
Dagen før løbet gik hele familien ruten igennem for at se forhindringerne. Selvom Per kendte skovene omkring Mariager ud og ind, var det de stejle bakker og mudderhullerne, der skulle blive de største udfordringer. Pers tvivl om at deltage forblev til stede, men efter at have set sin datter og barnebarn klare lørdagens løb, besluttede han sig endelig: “Nu gør vi det!”
En fortælling af Per Bracher, der sikrede sin K9Biathlon “for alle” medalje i Mariager:
Søndagen begynder
Søndag morgen var vi på pladsen i god tid. Min søn og jeg stod ved startlinjen og skulle beslutte, om vi ville løbe, lunte eller gå ruten. Vi valgte luntefeltet. Da startskuddet lød, blev vi sendt afsted med 10-15 sekunders mellemrum. Den første forhindring, et stort bassin, skulle vi vade igennem. Tulkas, min trofaste løbepartner, huskede tydeligvis forhindringen fra dagen før og gik direkte ud i vandet – noget han ikke havde gjort tidligere.
Den stejle bakke
Vi skulle op ad en stejl bakke.
Her så jeg min søn for sidste gang, for han luntede op, mens jeg måtte gå.
Traktordækkene
Næste forhindring gik fint, men da vi nåede til en sektion med store traktordæk, som vi skulle kravle under og over, stødte vi på problemer. Jeg kravlede først ind under, men Tulkas fulgte ikke med.
Jeg forsøgte at guide ham med i hans line, men han begyndte at trække sig ud af selen. Heldigvis fik jeg ham med videre, men først efter at have måtte justere selen Min datter hjalp os, men nu hvor Tulkas havde set sin ”mor”, ville han ikke med videre, han ville blive hos mor.
Han løb baglæns så længe han kunne se hende. Det var hårdt, det indrømmer jeg
Efter 400 meter drejede vi ind på en lille sti. Nu kunne Tulkas ikke se mor mere, og det hjalp!
Mudderhullet
Da vi endelig nåede mudderhullet, skulle vi igennem en tunnel med en presenning, der dækkede over mudderet. Jeg sørgede for at få Tulkas ind foran mig så jeg bedst kunne hjælpe ham gennem tunnelen. Han var ikke glad for at træde ud i mudderet, men vi kom igennem og fortsatte.
Trillebøren og vandrutsjebanen
Ved trillebøren skulle jeg løfte Tulkas op og køre ham 10 meter. Dagen før ville han ikke op i børen, men denne gang gik det fint. Da vi kom tilbage til mål området var der en vandrutsjebane. Her skulle vi bare sætte os ned og kure ned i et vandbassin.
Anden omgang!
Da vi begyndte anden omgang, var der nogle lange rør vi skulle gennem. Også her satte jeg Tulkas først ind, så jeg kunne hjælpe ham gennem. Fra røret skulle vi direkte ned i et nyt vandbassin, og op af det kunne vi begynde anden omgang af løbet. Nu skulle vi bare gøre det hele en gang til. Op ad bakken var igen hård, men efter vi var kommet op, gik det bare derudaf. Der hvor Tulkas havde løbet baglæns i skoven, løb han nu pænt den rigtige vej. Det værste på anden omgang var igen at komme gennem muddertunnelen. Her fik jeg smurt hele ansigtet ind i mudder. Det var en hel lettelse at komme gennem de sidste forhindringer. Her overhalede jeg også et par andre løbere, så var jeg sikker på, at jeg ikke blev nummer sidst i løbet.
Den sidste forhindring var vandrutsjebanen.
Da jeg kom til den, kom jeg til at tænke på, at vi havde snakket om at tage den på maven. Jeg var så beskidt, at jeg måske kunne komme af med noget af det mudder der sad på mig, hvis jeg tog den på maven. Som tænkt så gjort. Det skabte lidt jubel hos nogle af dem der stod og så på. Jeg kom ned, landede på maven i vandkarret.
Målstregen
Efter vandrutsjebanen rejste jeg mig og kunne nu løbe i mål. Min kone kom hen, og gav mig min medalje om halsen, men hun ville ikke give mig et klem som præmiepiger ellers plejer at gøre. Jeg havde gennemført. Jeg var lidt stolt af mig selv, over at jeg klarede det. Viljen havde sejret over fysikken! Men fysikken hævnede sig dagen efter!
Per en kæmpe inspiration! K9B takker dig, for din historie om din oplevelse til K9Biathlon for alle, i Mariager.
Pers deltagelse i K9Biathlon for alle er et inspirerende eksempel på, hvordan vilje og beslutsomhed kan overvinde fysiske begrænsninger. Sammen med Tulkas viste han, at hundesport ikke kun er for de unge og stærke, men for alle, der har hjertet med sig.
Denne oplevelse er en påmindelse om, at det aldrig er for sent at tage nye udfordringer op, især når det involverer de ting, vi elsker – i dette tilfælde familie og aktive hunde. Forhindringsløb med hund er ikke bare en sport; det er en måde at styrke båndet mellem menneske og hund på, og skabe minder, der varer livet ud.
Nøgleord: K9B, k9biathlon for alle, forhindringsløb med hund, hundesport, hund, aktive hunde, aktivitet med hund, hund og familie
Du kan se en video af Pers K9Biathlon oplevelse her.