Skal du og din hund deltage i K9 Biathlon? Det er en fantastisk sjov udfordring, hvor samarbejde, styrke og udholdenhed for alvor sættes på prøve. Men husk: det er afgørende at træne din hund op, før I stiller til start. En god forberedelse kan forebygge skader og sikrer, at din hunds krop kan klare de fysiske krav på en sund og skånsom måde i mange år fremover.

Hvorfor er optræning vigtigt?

K9 Biathlon er ikke blot en almindelig gå- eller løbetur – det er en intens og sjov aktivitet, hvor din hund udsættes for krævende terræn og udfordrende forhindringer. Uden korrekt optræning risikerer du overbelastning af din hunds led, muskler og sener. Din hunds sundhed og trivsel er altafgørende. Derfor er det vigtigt at tage ansvar og forberede din hund grundigt. Et struktureret træningsprogram vil styrke hundens krop, forbedre dens balance og koordination, og ikke mindst hjælpe den med at lære at tackle forhindringerne korrekt. Vi elsker forebyggelse og vil altid slå et slag for forebyggelse fremfor rehabilitering.
Derfor har vores Veterinær Rehabiliteringsterapuet udviklet et træningsprogram til begyndere og øvede til K9 Biathlon.

Sundhed og sikkerhed i fokus – en investering i din hunds fremtid

Det er vigtigt at træne din hund med respekt for dens krop. Træning bør altid foregå på hundens præmisser og hunden må aldrig presses ud over dens grænser. Følg disse råd for at beskytte din hund:

  • Opvarmning og nedkøling: Dette er alfa og omega for at forebygge skader hos din hund. Start altid med en korrekt opvarmning og afslut træningen med nedkøling. Dette reducerer risikoen for skader. Med træningsprogrammet får du adgang til vores opvarmnings- og nedkølingsvideo for tips og tricks. Her får du også gennemgået hvornår du skal bruge aktive og passive stræk.
  • Brug det rette udstyr: Det vigtigt at du bruger godt udstyr som er udviklet til sporten. Brug en god træksele, en bungeeline og løbebælte.
  • Tilpas træningen: Hver hund er unik, så tilpas intensiteten til din hunds alder, størrelse og kondition. Du kender din hund bedste – derfor ved du om der er forhold som alder eller en kronisk skade som du skal tage hensyn til.
  • Fitnessøvelser: Fitnessøvelser med fokus på at styrke forben, bagben, coremuskulatur, balance og koordination er et must når din hund skal være klar til K9 Biathlon

Husk, at træning ikke kun handler om at gennemføre K9 Biathlon – det handler om at sikre, at din hund har det godt og sjovt både før, under og efter løbet. Når du træner din hund korrekt, bygger du dens krop stærkere op og forebygger potentielle skader, der kan opstå ved overbelastning eller forkert teknik.

Hvad indeholder træningsprogrammet?

Vores 4-ugers træningsprogram er udviklet med fokus på både forebyggelse af skader og opbygning af din hunds fysik og kropskontrol. Programmet kan tilpasses begynder eller øvet niveau og sikrer, at din hund bliver klar til K9 Biathlon For Alle på en sund, sjov og sikker måde. Programmet er lavet med særlig fokus på fitnessøvelser, da dette er vores spidskompetence. Fitnessøvelserne i programmet sikre at din hund får
trænet hele kroppen på en let og sikker måde. Alle øvelser er illustreret med billeder, så det er nemt at gå i gang.

Der er øvelser til forben med særlig fokus på hundens skulder, da din hund har brug for stærke skuldre i forbindelse med at bevæge sig frem ad og hver gang den skal udføre et spring og lander på sine forben.

Hundens skulder bærer normalt cirka 60% af kropsvægten, når en hund trækker, som ved K9 Biathlon øges dette tal til 75% – derfor er hundens skulder meget vigtig at træne. Herudover er der øvelser til hundens bagben, som fungerer, som motor og som den skal bruge, når den skal springe op på noget. Der er også øvelser til hundens coremuskulatur, som sikrer at din hund ikke udtrættes og som sikrer at hundens ledstabiliserende muskler er stærke og klar til at blive udsat for K9 Biathlon. Sidst men ikke mindst er der øvelser, som styrker din hunds balance, smidighed og koordination. Disse øvelser forbygger at din hund træder forkert, mister balancen og muligvis falder. En hund med god koordination er ultravigtig – din hund har 4 ben den skal holde styr på, men kan faktisk kun se 2 af dem.

En anden vigtig faktor er at din hund kender de kommandoer du får brug for, når I skal løbe K9 Biathlon sammen. I programmet får du forslag til, hvilke kommandoer, der er gode at kunne for, at dig og din hund sammen får en fantastisk oplevelse.

Hver uge indeholder:

  • Løb/Gang: Maks. 5 km, hvor du vælger om I skal løbe eller går, alt efter hundens form.
  • Fitnessøvelser: Øvelser, der styrker hundens muskler, balance og smidighed.
  • Lydighedstræning: Fokus på samarbejde og kommandoer, som er afgørende under K9 Biathlon.

Programoversigt:

  • Uge 1: Introduktion og opbygning af grundformen.
  • Uge 2: Fokus på styrke, balance og kropskontrol.
  • Uge 3: Intensivering og træning af specifikke forhindringer.
  • Uge 4: Simulering af K9 Biathlon-forhold og finpudsning af teknikker.

Herudover får du viden og råd om kosttilskud, træningsudstyr og en rabatkode på 15% til den pude som er vist i programmet. Hvis du er aktiv med din hund, kan kosttilskud til sunde muskler og led være en god idé, især hvis din hund træner meget. Disse kan styrke led og muskler og bidrage til en hurtigere restitution.

Er I klar til eventyret?

K9 Biathlon For Alle er både sjovt og udfordrende og alle kan være med! Uanset om I er nybegyndere eller øvede, vil træningen forberede din hunds krop grundigt og styrke jeres bånd som team. Husk at, du sagtens kan inddrage børn i træning af din hund inden K9 Biathlon, men vi anbefaler at der altid er en voksen med.

Så snør løbeskoene, på med løbebælte og bungeeline og gør jer klar til at skabe fantastiske minder sammen
– med både smil og logrende haler på vejen!

Med venlig hilsen: