Forebyg skader i samråd med Agria Dyreforsikring

Vi anbefaler altid en god hundeforsikring så du kan koncentrere dig om at være aktiv med din bedste ven. Du kan læse alt om vores skræddersyede forsikringer til hund her: https://www.agria.dk/

K9Biathlon løb er en fantastisk oplevelse for både hund og ejer. At tage turen gennem vand og mudder og sno sig gennem, under og over forhindringer styrker båndet mellem dig og din firbenede ven. Men uanset om du er nybegynder eller garvet, er det godt at forberede
hunden for at undgå skader og smerter – ligesom for mennesker. Her er nogle gode råd til at passe godt på din hund før, under og efter løbet.

Opvarmning – en vigtig del af træningen
Forestil dig, at du selv stiller op til et terrænløb uden opvarmning. Risikoen for forstrækninger og skader er ikke usandsynlig. Det samme gælder for din hund. En god opvarmning øger
blodcirkulationen, smører leddene og forbereder musklerne på belastningen, så I er klar til at give den gas.

  • Start med 5-10 minutters rolig gang.
  • Øg tempoet gradvist til let løb.
  • Lav dynamiske øvelser, fx slalom mellem benene, cirkeløvelser og små spring for at aktivere muskler og led.-
  • Massér hundens muskler blidt for at øge blodgennemstrømningen.

De mest almindelige skader – og hvordan du forebygger dem
Når din hund er aktiv og får brugt kroppen kan uheldet være ude. Sådan er det også, når I deltager i K9 Biathlon. Her er nogle af de skader, I kan løbe ind i – og hvordan du bedst undgår dem.


Kloskader
Din hund kan flække eller rive en klo af under løb. Sørg for at holde kløerne kortklippede, så de ikke hænger fast i rødder, sten eller forhindringer. Den mest almindelige årsag til kloskader er nemlig, at kløerne er for lange og kommer til at hænge fast i noget. Ved en klofraktur begynder hunden ofte at halte, slikke sig på poten og kan efterlade blodspor, hvis kloen er flækket.

Sådan gør du, hvis din hund har fået en kloskade:

  • Undersøg poten og kløerne.
  • Klip eventuelt den flækkede del af kloen af.-
  • Rens poten og læg en potebandage, hvis det bløder, eller hvis hunden har ondt.
  • Klofrakturer er ikke akutte, men det er nødvendigt at kontakte dyrlægen.

Sår og rifter
Din hund kan få sår fra fx grene og sten undervejs i løbet, og det er en god idé at have et lille førstehjælpskit med sterile sårpuder, desinficerende servietter og en bandage.

Sådan gør du:

  • Undersøg såret og rens det med rent vand eller en saltvandsopløsning.
  • Giv evt. hunden skærm, krave eller sok på, så den ikke kan slikke i såret.
  • Afhængigt af hvor dybt såret er, kan det tage op til 10-14 dage, før det er vokset helt sammen. 

Kontakt altid dyrlægen, hvis der er tale om et sår, der er så dybt, at det eventuelt skal sys. Hvis såret hæver, huden bliver rød eller begynder at væske, bør du også kontakte dyrlægen. 

Halthed og ledsmerter
Hvis din hund begynder at halte under eller efter løbet, kan det skyldes en overbelastning eller en forstrækning.

Det kan du selv gøre

  • Hvis haltheden opstår under løbet, skal du ikke løbe videre. Vil hunden ikke støtte på benet bør den transporteres til en bil og derfra til dyrlægen. Kan den støtte på benet, kan I gå i roligt tempo tilbage.-
  • Når I er kommet hjem, bør du undgå pludselige, hårde belastninger og gå kun meget korte ture i snor. Hunden skal ikke lege med andre hunde i en uges tid. 
  • Kontakt dyrlægen, hvis benet hæver, hvis hunden har smerter, hvis hunden slet ikke støtter på benet eller hvis haltheden ikke er gået over eller i bedring i løbet af et par dage. –
  • Er du i tvivl, kan du kontakte en digital dyrlæge, der kan hjælpe med vurdering, uden hunden skal fysisk på klinik.

Er du forsikret hos Agria kan du altid kontakte vores online dyrerådgivning: https://www.agria.dk/digital-dyrlageradgivning/

Husk en førstehjælpskasse
Tag et lille hjemmeapotek med til K9biathlon-løbet. Her er de ting, der er gode at have med, hvis uheldet er ude: 

  • Kompresser-
  • Gazebind
  • Kirurgtape
  • Renseservietter til rensning af sår
  • Sterile sårpuder
  • Tæppe til at bære hunden ved tilskadekomst med mistanke om brud samt til varme, hvis der er tale om nedkølning
  • Pincet
  • Saks
  • Flåttang
  • Kloklipper, hvis hunden får en flækket klo
  • Digitalt termometer + vaseline
  • Engangshandsker
  • Mild klorhexidin opløsning til rensning af sår
  • Sterilt saltvand til skylning af sår og øjne
  • Klip-Stop eller andet produkt med ferriklorid til blødningstop ved kloklip
  • Nummer til dyrlæge og evt. vagtdyrlæge (tjek hvor din nærmeste dyrlæge er ift. løbet og hvem der har vagt)


Nedkøling og restitution efter løbet
Efter løbet har din hund – og sikkert også dig selv – brug for at komme ned i tempo. Gå en rolig tur, lad hunden drikke vand og giv den tid til at slappe af. Lidt massage af musklerne kan hjælpe med at forebygge ømhed.

Vær opmærksom på din hunds signaler
Hunde er seje, og K9Biathlon løb er virkelig sjove. Derfor vil hunden ofte fortsætte, selvom den har ondt. Hold øje med tegn på træthed, halthed eller overdreven slikken på poter og ben. En skade, der opdages i tide, er lettere at behandle, og du sikrer, at din hund er klar til jeres næste eventyr.

God træning og held og lykke til løbene!

Få gratis digital dyrlægerådgivning og hjælp til dyrlægeregningen hos Agria: https://www.agria.dk/hund/hundeforsikring/

Fotokredit: Agria Dyreforsikring